søndag den 7. november 2010

Vandbakkelser med Chokoladecreme

 Chokoladecreme
 Vandbakkelse dej
 I ovnen
De færdige vandbakkelser


Disse blev lavet en dag vi havde gæster og de er bare rigtig lækkere :D Så nu vil jeg dele opskriften med jer.

Du skal bruge:
80 gram smør (jeg brugte flyende becel)
2 dl vand
3 æg

1/4 piskefløde
100 g chokolade (jeg brugte 70% mørk chokolade med orangesmag)

Flormelis

Sådan gør du:
Start med at tænde oven på 200 grader. Så skal du bruge en gryde med en god bund - det synes jeg hvert fald er bedst. Bring smør og vand i kog og tilsæt melet. rør godt med en grydeske. Tag gryden af varmen og rør indtil dejen slipper gryde og ske. Så skal der gang i elpiskeren - men start med at piske æggene sammen. hæld lidt æg i af gangen mens du pisker i dejen. Sprøjt dejen ud på bageplade med sprøjtepose, eller sæt dejen på plade med to spiseskeer med god afstand. Sæt pladen midt i ovnen. Bagetid 20-30 minutter. Åben ikke oven for at se  til kagerne de første 15 minutter er gået ,da de falder sammen. Når bagetiden er færdig tager du en vandbakkelse ud og ser om den falder sammen, gør den det så bag dem noget længere. Vandbakkelserne er færdige og så skal du i gang med chokoladecremen. Det er super nemt - man pisker bare fløden stiv. Smelt chokoladen i enten vandbad eller i mikroovnen.  Rør lidt af fløden over i chokolade for at temperere det - hæld dette over i flødeskummen og vend det sammen. kom chokolade cremen i en sprøjtepose med spids og fyld det ind i vandbakkelserne. drys med florsukker på toppen og server. lækkert

Ingen kommentarer:

Send en kommentar