tirsdag den 26. oktober 2010

Mousakka ala Chellis

Nogle af aftenens ingredienser

Min kære kæreste hjælper med at skrælle kartofler

Hvidløg presses

Kødet svitses

Ingredienser blandes i

umm den er lækker :D

Auberginer pensles med olie og drysses med salt
Auberginer og kartofler efter 10 min i ovnen

Ostesovs til toppen

lægges sammen

Før ovn

i ovn

efter ovn

aftenens tallerken

Umm det var bare lækkert - dog holder jeg af at lave mad til flere dage så jeg kan nyde mit barn lidt mere. Det gør også det hele meget nemmere for os især fordi prinsen er meget vågen om aftenen og ikke gider være selv for længe af gangen. (psst - og fordi vi kun havde 1 kg kød i fryseren) normalt ville jeg servere noget græsk salat til - men det havde vi altså ikke hjemme til. Der i mod havde jeg nogle hjemmebagte boller vi fik til. Samtidig har jeg det med at komme mange grønsager i min mad - for det kan jeg godt lide.

Ingredienser:
4 auberginer
700 g kartofler

Kødsovs:
3 løg
4 fede hvidløg
5 gulerødder
1 squash
3 dl hvidvin
2 dåser flåede tomater
2 små dåse tomat pure

2 tsk kanel
2 tsk Garam Masala (krydderiblanding bestående af cayennepeber, kanel, kardemomme, koriander, spidskommen og peber)
salt og peber

Ostesovs:
2 ss smør /margarin
4 ss hvedemel
6 dl mælk
5 ss revet parmesan
100 g mozzarella
1 tsk. salt
1 bundt persille
hvid peber
revet muskatnød

Top:
ca 100 g revet mozzarella
rasp 

Sådan gør du: 
Start med at tænd ovnen og indstil den på 220 grader. Skræl kartoflerne og skær dem tynde skiver, min erfaring er at det bliver bedst med meget tynde skiver.Skær auberginerne i 1/2 -1 cm tykke skiver, såen som du vil foretrække dem. Pensl aubergine og kartoffelskiver med olie og læg dem på en bradepande med bagepapir. Så drysses de med salt og sættes i oven i 10 min, så slipper du for at lægge auberginerne i vand.
Imens laver vi kødsovsen:
Hak imens løget fint og kom det i en gryde med olie, pres hvidløget i. Et lille tip jeg har fået af brødrene Price, (gennemt tv. hihi) er at lade være med at skrælle hvidløgene og bare presse dem. Hvidløgspresseren er meget nemmere at gøre ren og det fungerer super fint. Svits løgene, tilsæt kødet og brun det før du tilsætter resten af ingredienserne. Lad det koge godt igennem uden låg så sovsen svinder lidt ind. Jeg plejer at lade det stå og simre længe da jeg synes det giver en god smag.
Så det tid til ostesovs:
Smelt smør i en gryde og rør melet i. Kom mælk i lidt af gangen og kog op. Den skal være rimelig tyk. kom osten i og lad det smelte. Smag til med krydderier. 
Læg det sammen:
Start med et tynd lag kødsovs i et ovnfast fad/bradepande, kom et lag auberginer på. så et nyt lag kødsovs og derefter et lag kartofler. et lag kødsovs og slut af med et lag auberginer. Hæld ostesovsen på, drys med mozzarella og rasp så det er dækket med et tynd lag. Sæt i oven ca. 1 time ved 180 grader varmluft. Så er der serveret. :D

og ja jeg tager det lidt på øjemål :)





Lidt andre billeder fra idag :D
 Freja hygger

 Altså mor er det nu det kamera igen

 Se hvor fine vi er :D

 Valdemar elsker sit puslebord

 Hvem er det i spejlet der?

 Mums hvor det smager godt

 Jeg er med når mor laver mad

 Slapper lige med Freja

Ja undskyld at jeg såen spammer med billeder - men jeg kan slet ikke lade vær, nu hvor jeg har 2 skønheder at vise frem. det er nu noget helt specielt at være mor og selvom det er hårdt arbejder, elsker jeg det. Det er ind i mellem som om Valdemar har 2 personligheder, han er glad og fantastisk om dagen (for det meste) men om aftenen bliver han sur, ulykkelig og vil være hos en  hele tiden. Og den fine dagsrytme vi har går helt galt om aftenen hvor man heller ikke kan putte ham eller noget. Er der nogle der har forslag til hvordan man får en god aften rytme i gang med en baby på lidt over 3 måneder modtages de gerne :D
Meningen med denne blog er jo at den skal blive til en mad blog med tiden. Jeg elsker at lave mad og tiden til at lave fint mad skal nok komme når lille manden kommer ind i en bedre rytme og bliver lidt større.
Ellers går jeg og drømmer om at vinde Newyorkerbeheart's konkurrence om at vinde en ismaskine, det kunne være så lækker og hvor ville jeg dog gerne med til madblogger træf. Men tror det må vente til prinsen ikke er så afhængig af mig og mine madpakker mere :D  Så jeg kommer til at håbe på at der kommer et træf mere når der er kommet mere gang i min egen blog.
Nu er det vist sengetid, hvis jeg er heldig kan jeg få læst lidt.

2 kommentarer:

  1. Han er vel nok sød - og det er katten helt sikkert også :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe
    Mange tak - er også meget glade for dem begge to. hihi :D

    SvarSlet